Hudsygdomme

Hudlidelser er et almindeligt forekommende problem hos kæledyr, og vi ser på Dyrehospitalet dagligt patienter med forskellige kombinationer af kløe, udslæt og hårtab.

​Hudsygdomme

Hudlidelser er et hyppigt forekommende problem, som ses også jævnligt hos katte. Nogle tilfælde er milde og forbigående, men ofte er der tale om kronisk tilbagevendende problemer med f.eks allergi og hudbetændelse, hvor der følger et længere udredningsforløb med indledende konsultation, prøveudtagninger og opfølgende kontrolbesøg, inden hudlidelsen er klarlagt og behandlingen sat i system.

Der kræves tålmodighed og åben kommunikation omkring kattens problem og udvikling. Ikke alle hudlidelser kan helbredes fuldkommen, men de fleste patienter kan heldigvis hjælpes til et godt liv trods en kronisk hudlidelse.

​Dyrlæge Anne-Mette Larsen har speciel interesse i hudlidelser og tager sig af vores mere komplicerede hudpatienter. Anne-Mette har bl.a. gennemgået European School for Advanced Veterinarys Studies (ESAVS) Dermatology I-III efteruddannelsesforløb indenfor hudlidelser.​ Derfor vil man typisk møde Anne-Mette, når katten har brug for hjælp til kløe og/eller hudproblemer.



Vi kan bl.a. tilbyde:

Blodprøve

Blodprøve til tjek af almen organfunktion og specielle hormonelle tests.

Hud- og hårprøver

Hud- og hårprøver til undersøgelse i eget laboratorium for betændelsesceller, bakterier, gærsvamp (Malassezia) og ringorm.

Hudskrab

Hudskrab til påvisning af hårsækmider og skabmider.​

Dyrkning og resistensundersøgelse

Dyrkning og resistensundersøgelse af hudinfektioner sendes til eksternt laboratorium. Herved bestemmes hvilken bakterie, der forårsager infektionen, og ikke mindst hvilket antibiotikum, der kan behandles med. En meget vigtig og relevant undersøgelse, især hvis der er mistanke om resistente bakterier.

Hudbiopsier

Hudbiopsier til mikroskopisk undersøgelse af huden, benyttes især ved mere sjældne og alvorlige lidelser f.eks. hudtumores (svulster) og autoimmune hudlidelser.

Allergiblodprøve

Allergiblodprøve. Når diagnosen allergi er stillet udfra hundens eller kattens symptomer, kan en blodprøve søge at klarlægge, hvad dyret reagerer allergisk imod, og behandlingen kan tilrettelægges derefter. Blodprøven kan ikke bruges til at stille diagnosen allergi.​

Vi kan kontaktes på telefon: 74 43 70 00 eller på mail kontakt@dyrehospitalet.dk hurtigst muligt.​

Moderne dyrehospital til hund, kat, kanin, marsvin.

På Dyrehospitalet arbejder 9 dyrlæger, 7 veterinærsygeplejersker, 1 veterinærsygeplejerskeelev og 1 receptionist.

​Vores målsætning er at følge alle patienter til dørs med høj patientsikkerhed og klienttilfredshed. Vi råder over topmoderne udstyr som gør at de fleste sygdomme kan diagnosticeres og behandles/opereres hos os.

Dyrlægevagt

Vi behandler tilskadekomne og akut syge dyr døgnet rundt.

Tanddyreklinik

Vi er specialuddannede i tandbehandlinger hos hunde og katte.

Rabatordning

Ønsker du at spare både tid og penge?

Henvisning

Vi udfører diagnostik på højt fagligt niveau i samarbejde med henvisende dyrlæge.