Vaccination af kat

Vaccination af katte er med til at forebygge sygdomme, og minimerer smittespredning. Derfor er det vigtigt, at få din kats årlige vacciner opdateret for bedst mulige beskyttelse.

Vaccination af kat

Dyrehospitalet følger Den Danske Dyrlægeforening og World Small Animal Veterinary Association vaccination anbefalinger. 

Killinger anbefales vaccineret med kernevaccinerne (kattesyge, herpesvirus og calicivirus) ved 8, 12, 16 uger og 8 mdr. Derudover tilbydes tillægsvaccine mod chlamydia, især til unge katte i multi kattehjem, og mod leukæmivirus, især til udekatte. Forventes det at katten skal med ud at rejse, gives rabiesvaccination fra over 12 uger.

Kernevaccinerne gentages som udgangspunkt hvert år, vaccine mod kattesyge kan gives hvert 3. år, hvorimod vaccine mod herpesvirus og calicivirus bør gives hvert år. Ved det årlige sundhedstjek tages stilling til nødvendigheden af tillægsvaccinationer. 

Vi har mulighed for at tjekke for leukæmivirus i en blodprøve inden vaccinationen, da det ikke anbefales at leukæmi vaccinere en kat, der er smittet.

Hvad koster vaccination af kat?

Det er svært at angive en konkret pris på, hvad vaccination af kat koster, idet vaccinepriser samt valg af individuel vaccination anbefaling er varierende.

Der findes en grundvaccination til katte, som skal gives af to eller tre omgange med 3-4 ugers mellemrum. Vaccinen gives tidligst fra katten er 8 uger gammel. Derudover gives der en revaccination, når katten bliver 8 måneder. Vi rådgiver og vejleder altid ud fra faglige anbefalinger, så din kat kan få den vaccine, der er behov for.

Kunne du tænke dig at høre nærmere om, hvad vi kan tilbyde af vaccination af kat, eller ønsker du at bestille tid til vaccination, så er du velkommen til at kontakte os på telefon: 74 43 70 00 eller på mail kontakt@dyrehospitalet.dk.

Moderne dyrehospital til hund, kat, kanin, marsvin.

På Dyrehospitalet arbejder 9 dyrlæger, 7 veterinærsygeplejersker, 1 veterinærsygeplejerskeelev og 1 receptionist.

​Vores målsætning er at følge alle patienter til dørs med høj patientsikkerhed og klienttilfredshed. Vi råder over topmoderne udstyr som gør at de fleste sygdomme kan diagnosticeres og behandles/opereres hos os.

Dyrlægevagt

Vi behandler tilskadekomne og akut syge dyr døgnet rundt.

Tanddyreklinik

Vi er specialuddannede i tandbehandlinger hos hunde og katte.

Rabatordning

Ønsker du at gøre det bedste for dit dyrs sundhed og samtidig spare penge? Så er VetPlan løsningen for dig.

Henvisning

Vi udfører diagnostik på højt fagligt niveau i samarbejde med henvisende dyrlæge.