Ultralydsscanning af kæledyr

Dyrehospitalet råder over en ultralydsscanner i meget høj kvalitet.

Ultralydsdiagnostik​

Dyrehospitalet råder over en ultralydsscanner i meget høj kvalitet. Den betjenes i det daglige af dyrlæge Amalie Speitzer og Stig Majlandt, som har uddannet sig målrettet indenfor dette område, såvel indlands som udlands. Med over 20 års erfaring og ekspertise scanner vi både egne patienter, men modtager også mange henvisninger fra hele landsdelen.​

Vi scanner både hunde og katte samt gnavere. Her kan vi undersøge bugens organer for sygdomme fx. milt, lever, mavesæk, blære, prostata og livmoder. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at dyrene får lidt beroligende medicin, så scanningen kan udføres i rolige og trygge rammer.

  • Drægtighedsscanning fra dag 25
  • Hjertescanning
  • Bugscanning
  • Nyrescanning
  • Leverscanning
  • Blærescanning
  • Prostatascanning
  • Livmoderscanning

Scanning efter sygdomme ved dit kæledyr

Ultralydsscanning er et diagnostisk værktøj, som betyder en undersøgelse til at finde sygdomme. Vi kan med scanneren visualiserer organernes størrelse, form, struktur, placering og bevægelse. Ultralydsundersøgelsen kan dermed finde sygdomme, som vi ellers ikke kan se eller mærke os til inde i dyrene. En metode, som står godt i samspil med fx. røntgenfotografering eller udredning m. blodprøver for specifikke organer.

Vi bruger hver dag scanneren på dyrehospitalet til at komme dyrenes sygdomme nærmere, og kunne “se ind” i dyrenes krop med visning af den aktuelle tilstand omkring organerne.

 

Moderne dyrehospital til hund, kat, kanin & marsvin.

På Dyrehospitalet arbejder 8 dyrlæger, 9 veterinærsygeplejersker, 2 veterinærsygeplejerskeelever og 1 receptionist.

​Vores målsætning er at følge alle patienter til dørs med høj patientsikkerhed og klienttilfredshed. Vi råder over topmoderne udstyr som gør at de fleste sygdomme kan diagnosticeres og behandles/opereres hos os.

Dyrlægevagt

Vi behandler tilskadekomne og akut syge dyr.

Tanddyreklinik

Vi er specialuddannede i tandbehandlinger hos hunde og katte.

Rabatordning

Ønsker du at gøre det bedste for dit dyrs sundhed og samtidig spare penge? Så er VetPlan løsningen for dig.

Henvisning

Vi udfører diagnostik på højt fagligt niveau i samarbejde med henvisende dyrlæge.